London - lørdag den 26. marts 2005

Portobello Road, Kensington Gardens og Docklands

Tilbage

Jeg vågnede ved 7-tiden efter en god nats søvn.

Efter morgenmaden gik vi ned til Lancaster Gate, for at købe et 1-dags kort til tog og busser. Det kunne købes billigt i weekenden: 6,20 pund for hel familien. Så med undergrunden til Notting Hill Gate. Vores mål var Portobello Road og gademarked. Vi kom forholdsvis tidligt, så det var til at komme til for mennesker. Her sælges alt muligt skrammel - hvis man står og mangler tingene, kan de sikkert erhverves for fornuftige penge. Der var bl.a. et par sælgere, der ikke havde andet til salg end nogle panoramabilleder i brunlige farver af nogle af Londons kendte steder, bl.a. Trafalger Square. Det var lidt fascinerende, men vi købte ikke noget særligt...

Efter et par timers slentren, nåede vi til et punkt, hvor vi ikke orkede at gå længere. Vi forlod markedsgaden og opsøgte en busholdeplads. På vej dertil så vi et afskyeligt højhus, som man solgte plakater af på markedet!

Vi fandt en bus, der kørte forbi Paddington Station, som lå tæt på vores hotel. Busturen tog en halv time og det var en glimrende anledning til at se et område af London, som vi ikke havde set før. Det var lidt udenfor centrum og her var mere snudsket og beskidt.

På markedet havde vi købt et stort brød og ved hotellet supplerede vi med ost og spegepølse. Vejret var blevet lidt mere skyet men var stadig godt nok til, at vi ville indtage frokosten i Kensigton Garden, der lå tæt på Hyde Park og vores hotel.

Vi fandt et træ og plantede os. Det blev stadig mere skyet, så da vi havde spist, skyndte vi os at gå en tur i parken, for ikke at komme til at fryse. Under protester fra Vibe og Lasse bevægede vi os ned mod Kensington Palace - væk fra hotellet.

Solen dukkede frem igen og vi satte os til rette i nogle liggestole, der står i parken til fri afbenyttelse - troede vi. Marie nående at falde godt i søvn og efter et kvarter dukkede en fyr op. Han afkrævede betaling for brug af stolene. 50 p. pr. stol. Det var vi ikke indstillet på at betale. Vi havde hvilet det vi skulle og forlod dem - uden protest fra fyren.

Vi søgte ud af parken og fandt en bus tilbage til hotellet, hvor der på tv ganske passende var landskamp mellem England og Nordirland.

I starten af 2. halveg stod der 2-0 til England og kampen var ikke spændende mere. Istedet tog vi afsted med undergrundsbanen. På stationen Bank skiftede vi til den "nye" Docklands Light Railway, for at se nærmere på Docklands området. Ved et tilfælde kom vi til at sidde forrest i toget og da det var førerløst, kunne vi sidde og kigge direkte ud på skinnerne. Det er et syn som en togentusiast ikke kan få nok af, så Lasse og jeg nød turen ekstra meget.

Da vi nåede endestationen, kørte toget over i det modsatte spor - og var dermed klar til at køre retur.

På Docklands står Englands højeste hus og rager 254 meter op. Det måtte vi lige se nærmere på. Det var desværre ikke muligt at komme op i højhuset, så vi måtte nøjes med at kigge lidt på et indkøbscenter, der lå i forbindelse med højhuset.

Fra Docklands tog vi med en almindelig undergrundsbane videre. Docklands var helt sikkert et besøg værd og vi konkluderede, at vi havde fået meget for de 6,20 pund, vi havde givet for togbilletterne...

Marie skulle bestemme aftensmaden og vi var spændte. Hun kunne ikke klare presset og vi var egentlig ikke særlig sultne, så vi nøjedes med at købe ind til nachos med ost, som vi kunne lave i vores mikrobølgeovn på hotelværelset. Det var bare guf!

Så skulle der pakkes kuffert og vi væltede tidligt i seng, for vi skulle jo tidligt op næste morgen!